Apps

På denne side kan du finde inspiration til apps som kan gøre dig bedre rustet til en dagligdag i den digitale og fysiske verden vi lever i idag. Listen bliver løbende udvidet - når du sender tips ind eller poster en app på vores Facebook

  

Ariadne GPS

Med denne app får du, ved hjælp af lyd , vibrationer, og stemme, mulighed for at kende din position og hvordan landskabet ændrer sig undervejs. Du får også mulighed for at at udforske kortet, så du har en hel opfattelse af, hvad der omgiver dig. 39 kr.

Be my Eyes - Lån et sæt øjne hvis dit eget syn driller!

Be my Eyes - forbinder kort sagt dig med nedsat syn med seende hjælpere via en live-video forbindelse. Har du fx. brug for assistance for at se holdbarheds-datoen på din mælk eller andre hverdagsting, går du bare ind i appen, holder din smartphone op foran objektet og så får du straks assistance fra en seende bruger i den anden ende. Det er enkelt at oprette dig som enten normaltseende eller svagtseende bruger. 

Big Compass for iPad (med voice)

Et talende kompas. Kun til iPad. 7 kr.

BlindSquare

BlindSquare beskriver hvad der er omkring dig. Den får kun sine oplysninger fra tjenesten Foursquare, hvilket gør den begrænset anvendelig. 99 kr.

DR Radio

Hør alle DR’s radiokanaler live. Startsidens knapper mangler navngivning, ellers tilgængelig med VoiceOver.
Gratis

e-Boks - Nødvendig, men kræver tilpasning

e-Boks app´en, som netop giver dig mulighed for at samle alle dine dokumenter og vigtige papirer ét sted via denne sikre elektroniske postboks. Hvis du har nedsat syn, kan det være en udfordring at bruge app´en. De generelle indstillinger på din telefon eller iPad kan hjælpe dig.

Find My Friends

App som bruger ens position således at andre med samme app kan se hvor man er. Kan være en hjælp hvis man er faret vild. 
Gratis

For resten - Anderledes og brugervenlig app

Med For resten appen ændres vores smid-i-skraldespanden-mentalitet. For Resten-app’en giver dig nemlig hurtige og nemme tips til, hvordan du kan forvandle dine rester til ny dejlig mad.

Fugleguiden - Sjov og let tilgængelig

Undrer du dig over, hvilken fugl der synger den smukke sang? Månedens app er Fugleguiden, som er en app udgivet af Gyldendal. Fugleguiden indeholder oplysninger om alle Danmarks over 200 ynglefugle og 100 trækgæster. Du kan høre deres sang og læse detaljerede beskrivelser, samt se de mange farvestrålende fotos af fuglene - alle taget af Nordens dygtigste fuglefotografer.

Google Maps - Find vej rundt i verden

Google Maps gør det enkelt at navigere rundt i verden. Du får også stemmestyret navigation og rutevejledning til gåben og offentlig transport. 

HeyTell - Send små talebeskeder til dem du kender

HeyTell er en stemmebaseret besked-service, der giver dig mulighed for at sende venner og familie på et øjeblik. Princippet er det samme som ved en traditionel walkie talkie. Det er ikke nødvendigt at have en konto, bare start HeyTell, vælg en kontakt, og tryk på knappen for at begynde at sende små talebeskeder til dem du kender der har HeyTell!

iBooks - få samling på dine e-bøger nemt og enkelt

iBooks er en god måde at hente og læse bøger og PDF. iBooks indeholder både gratis udgaver og købe-versioner af et stort udvalg af bøger. Søg på en bestemt bog eller se hitlister, opdelt i gratis bøger og bøger, du kan købe. Bøgerne kan læses med VoiceOver. iBooks ligger automatisk på din iPhone.

iTranslate - Få oversat ord og sætninger via tale og højtlæsning

Med denne app kan du få oversat ord og sætninger fra ét sprog til et andet. Der er både mulighed for at skrive og indtale, hvorefter der læses højt eller vises med skrift i appen. Der kan oversættes til/fra over 80 forskellige sprog. 

Lommelygte - Bring lys i mørket

Lommelygten fra 7th Gear giver dig mulighed for at slå lyset til og fra, morse tilstand, hvor du kan sende Morse signaler og mulighed for at ændre lysstyrke. Søg på Google for at finde andre lommelygte Apps med andre funktioner.
Gratis

Podcasts

Hundreds of free sound and video podcasts on every subject imaginable.
Free

Scan stregkoder

Der findes rigtig mange forskellige apps, hvor du kan scanne og finde hjemmesider, priser, forhandlere og meget andet. Scan en stregkode på en bog, en dagligvare eller den næste gave, du skal købe, og få informationer om varen direkte på din mobiltelefon.

TapTapSee - Blind & Visually Impaired Camera

Denne App er en god lille hjælper i hverdagen, når du skal have identificeret ting, for eksempel hvilken udgave af Knorr sovsen, du har hevet frem fra skabet. Du skal blot trykke to gange på skærmen, og så tager app’en et billede af genstanden, som herefter læses højt. App’en virker kun med VoiceOver.
Gratis

Twitter / Brug Easy Chirp for bedre overblik

På Twitter skriver du korte updates eller kommentarer til emner, der interesserer dig. Du kan med fordel bruge web-applikation Easy Chirp som er designet overskuelig og med mange funktioner, som er gode til dig med nedsat syn.

Vision Sim - se verden med andre øjne

Denne app blev udviklet for at give folk med et almindeligt syn chancen for at se verden gennem øjnene på en person, der oplever en af ni almindelige øjensygdomme.

VO STARTER - træning i brug af VoiceOver

Hvis du dagligt bruger iPhone og iPad er du måske bekendt med VoiveOver, og måske har du brug for hjælp til at navigere rundt med VoiceOver - denne app kan netop hjælpe dig med det. VO STARTER er en guide, som tager dig igennem brugen af forskellige funktioner med VoiceOver. F.eks. knapper, push-up beskeder, web navigering mm.
7 kr.

Voicebook VO

Facebook-app særligt til blinde.
Gratis

WhatsApp

Du kan bruge WhatsApp til at chatte med en gruppe af  venner, sende billeder, video- og lydbeskeder til dine venner som også bruger WhatsApp. Da WhatsApp Messenger bruger dit mobildata, som du allerede bruger til email og internet, er der ingen omkostninger til beskeder eller MMS.